Drive One understøtter andre lyde end de normale bip, du kender fra enheden. Her følger en vejledning til, hvordan du kan bruge enten talte advarsler, indtale din egen lyd, eller bruge en lokal lydfil fra din telefon.
Lydprofiler
Lydprofiler er en hurtig måde at skifte alle dine advarselslyde på, på én gang. Her kan du vælge enten at bruge standard-lydene, vende lydene om (så lydene for fartkontrol bliver brugt om farer i trafikken, og omvendt), eller du kan vælge talte advarsler med enten mande- eller kvindestemme.
Når du har valgt en lydprofil vil du få afspillet nogle testlyde. Til sidst skal du så bekræfte, og her kan du vælge, om du vil beholde bip-lydene fra enheden, eller kun få dine valgte lyde gennem telefonen / ekstern højtaler.

Talte advarsler
Hvis du ønsker lidt mere detaljeret info, når du møder en advarsel, så er talte advarsler et smart valg. Her får du at vide af en mande- eller kvindestemme, hvad for en advarselstype der venter forude.
Du kan enten gå ind på hver enkelt advarsel > Advarselslyd og aktivere talte advarsler, eller du kan bruge vores lydprofiler, som beskrevet ovenfor. Hvis du bruger lydprofilerne, så bliver talte advarsler anvendt generelt.
Optag din egen lyd
Som noget ekstra sjovt kan du optage din egen advarselslyd. Det kan fx være en sjov besked fra din ven eller kæreste. Dine egne lyde optages direkte i Drive One- appen ved at gå ind i hver enkelt advarsel, du vil ændre > Advarselslyd > Optag din egen lyd og følge guiden derfra.
Vælg din egen lyd
Du kan også vælge en lokal lydfil, såsom en ringetone, din yndlingssang eller noget helt tredje. Dette gøres også ved at gå und i hver advarsel, du vil ændre > Advarselslyd > vælg din egen lyd.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen
