Sådan opdaterer og reparerer du Drive One-enhedens firmware

Oprettet af Anders Fischer, Ændret den Wed, 22 Maj kl. 5:27 PM af Anders Fischer

Din Drive One-enheds firmware skal være up-to-date, for at have de seneste forbedringer og fortsætte med at køre stabilt. Her kan du se, hvordan du opdaterer firmwaren på Drive One.


Indhold


Hvad er firmware?

Firmware er Drive One-enhedens programmering, der får den til at virke og fx kommunikere med din smartphone og Drive One-appen, samt advare osv. Det er derfor uhyre vigtigt, at den opgraderes rigtigt.


Hvordan opdaterer jeg firmware?


Inden du går i gang med at opdatere firmware, så vær 100% sikker på følgende:

  1. At din telefon har over 20% batteri
  2. At du ikke afbryder Bluetooth eller lukker appen, mens du opgraderer
  3. At Drive One-enheden holdes i aktiv tilstand tæt på telefonen (bevæg evt. enheden lidt med jævne mellemrum)


Åbn Drive One-appen og forbind til enheden. Følg denne video, eller læs videre nedenunder.



  • Når der er en ny firmware-opdatering klar vil du få en besked om det, næste gang du forbinder til Drive One.
  • Klik på "Opdater" i popup-beskeden, og hvis du er klar til at opdatere firmware, så klik på "Start Opdatering af Firmware" 
  • Det vil tage cirka 1-2 minutter at opdatere firmware, mens du ser dette billede: 
  • Hvis opdateringen lykkedes, så vil du se dette billede (hvis det ikke lykkedes, se afsnittet om reparation af firmware nedenfor):



Opdateringen fejlede! Hvordan reparerer jeg min Drive One-firmware?


Hvis firmware-opdateringen fejlede, så vil appen give dig besked. Se videoen eller følg steps nedenfor.



  • Klik på "Reparér enhed":
  • Giv derefter appen noget tid til at udføre reparationen:
  • Hvis reparationen lykkedes vil du se dette skærmbillede:
  • Hvis reparationen mislykkedes vil du se dette skærmbillede:


Hvis reparationen bliver ved med at fejle (dette er meget sjældent), så genstart evt. din telefon og prøv igen. Fortsætter problemet, så prøv evt. fra en anden telefon (se hvordan herunder) eller kontakt os.


Når reparationen lykkes, vil enheden samtidig være blevet opdateret til nyeste firmware-version.


Reparation fra anden telefon


Skulle du være i en situation, hvor din Drive One-enhed er i reparationstilstand, og du står med en anden telefon, eller har afinstalleret appen, kan du stadig reparere den. 


Hvis Drive One-appen ikke er sat op endnu:

Under opsætningen vil du blive bedt om at parre med en enhed i nærheden. Lad appen søge færdig, og du vil kunne klikke på "Forbindelsesproblemer". Lad den søge en gang mere, og du kan klikke på reparationsknappen nederst til højre (derefter vil reparationen foregå som ovenfor).



Hvis Drive One-appen allerede er sat op:

Hvis telefonen allerede genkender enheden, så vil reparationsskærmen dukke op af sig selv (følg sædvanlige steps ovenfor).


Hvis appen ikke genkender enheden:

Klik på Indstillinger -> Enheder -> reparationsknappen (følg derefter sædvanlige steps ovenfor).


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen